Hvem er vi?

Plastic Change er en dansk miljøorganisation, med et ambitiøst internationalt sigte.

Plastic Change arbejder hårdt med at knække dén stigende kurve over plastikforurening. Plastik er overalt – på land og til vands. Tre generationers forbrug af plastik har sat sine spor. Kun en lille del bliver genbrugt eller destrueret. Resten ligger i naturen i hundredvis af år. Vi er ambitiøse, for udfordringen er stor!

Plastic Change består af det faste sekretariat med ca. 12 fastansatte og en række uundværlige frivillige kræfter. Alle yder en stor, uvurderlig og professionel indsats for, at organisationen kan gennemføre sine ambitioner om at knække kurven for plastikforurening.

Akkredditering

I november 2018 opnåede Plastic Change akkredditering af UN Environment (FN’s Miljøprogram) – FNs centrale organisation for miljø og bæredygtig udnyttelse af verdens naturressourcer. Dette betyder blandt andet at Plastic Change nu har observatør-status under UN Environment Assembly (UNEA), og direkte adgang til diskussioner om miljøprogrammer på FN niveau.

Desuden sidder Plastic Change siden januar 2019 i styregruppen i den internationale bevægelse Break Free From Plastic, som har en tilslutning på mere end 1300 organisationer fra hele verden, som alle deler de fælles værdier om miljøbeskyttelse og arbejder mod en verden uden plastikforurening.

Kontakt os

Du er mere end velkommen til at kontakte os skulle du sidde med relevante spørgsmål.

Plastic Change

Islands Brygge 39, 2300 København S
Mail. info@plasticchange.org
Tlf. +45 42 66 72 46

Telefontid:
Tirsdag – Fredag,
10:00 – 12:00 og 13:00 – 15:00

Vision og mision

Fordobling på 10 år

Plastikforureningen truer fødevaregrundlaget i havet. Hvert år ender 10 millioner ton plastik i verdenshavene. Hvis vi ikke gør noget, vil der i 2025 vil der være ét ton plastik i havet for hver tre tons fisk.

Vores vision

Plastic Change arbejder mod at fremtidige generationer skal kunne leve i og ernære sig af et miljø ude plastikforurening i en fremtid, hvor også plastik er bæredygtigt.

Vores mission

Plastic Change vil skabe handling – lokalt, nationalt og globalt, der leder frem til opfyldelse af vores vision. Det skal ske gennem dokumentation, formidling og løsninger med fokus på plastikforurening –over for og i samarbejde med befolkning, erhvervsliv og politikere.

Sådan opstod miljøorganisationen Plastic Change

Plastic Change blev grundlagt i april 2014. Initiativet til at stifte miljøorganisationen Plastic Change blev taget af miljøbiolog Henrik Beha Pedersen i samarbejde med en række frivillige kræfter. Organisationen blev stiftet som en forening hjemme i Henriks dagligstue i Hellerup, hvor den holdt til de første år. Derefter flyttede kontoret og de frivillige medarbejdere ned i formandens kælder. Først i 2017 lykkedes det ved hjælp af fondsbevillinger at få råd til løn til en håndfuld medarbejdere og husleje i rigtige kontorlokaler.

Baggrunden for at Plastic Change blev grundlagt er, at vi lever i en plastikkrise. I ly af de altoverskyggende klimaforandringer, der med rette har krævet verdens opmærksomhed, er vores problem med plastik vokset og vokset, så det idag kan fremstå som en uoverskuelig udfordring. Vi har haft en forbrugsfest med plast og nu kommer tømmermændene. Det meste af den plast, vi har udledt til naturen, siden vi begyndte at anvende materialet, er stadig at finde derude. Lige så anvendeligt materialet er på grund af sin styrke og holdbarhed, lige så problematisk er materialet, når det ender i naturen.

“Plastik definerer vores kultur. Vi må ikke lade den definere vores fremtid”
(Henrik Beha Pedersen, 2014)

Baggrunden for stiftelsen af Plastic Change var erkendelsen af, at plastik definerer vores kultur, men vi må ikke lade den definere vores fremtid! I ly af de altoverskyggende klimaforandringer, der med rette har krævet verdens opmærksomhed, er vores problem med plastik vokset og vokset, så det er endt med at fremstå som en uoverskuelig udfordring. Vi har haft en forbrugsfest med plast, og så kom tømmermændene.

Det meste af den plast, vi har udledt til naturen, siden vi begyndte at anvende materialet, er stadig at finde derude. Lige så anvendeligt materialet er på grund af sin styrke og holdbarhed, lige så problematisk er materialet, når det ender i naturen.

I dag er en lang række af planetens miljøer plastificerede. Vi finder plast på de dybeste steder i havet, i havfugle, fisk, muslinger og plankton og sågar i honning, vin og øl. Plasten kommer tilbage til os mennesker i vores kost. En boomerang af vores produktionsmønster, der kræver et svar.

Plastic Change skal være en del af løsningen.