FAQ

Her kan du finde de hyppigste spørgsmål og svar om plastikforurening.

1. OM PLASTIKFORURENING

Hvorfor er plastik i miljøet et problem?

Hvert år udledes der omkring 8-10 millioner tons plastik til havet, og fortsætter det, vil der allerede i 2025 være 1 ton plastik i havet for hver 3 tons fisk. Plastik har mange konsekvenser for miljøet. F.eks.kan det være en trussel mod dyr, fordi de tror det er mad. Det betyder, at der er dyr, der bliver kvalt i plastik eller dør af sult.

Når plastik ligger i havet kan det “suge” miljøgifte og farlige kemikalier til sig, som dyrene  får med, når de spiser plastik, og som mennesker får i sig. når de spiser f.eks. fisk. Plastik er også grimt, når det ligger i naturen, og det kan stoppe vandløb og kvæle planter, når det hober sig op.

Hvor kommer plastikken i havet fra?

Plastik udledes fra flere forskellige kilder. 80% af det affald, der ender i havet kommer fra landbaserede aktiviteter (lossepladser, industri, stormflodsafløb, turisme, ubehandlet spildevand), og de resterende 20% kommer fra aktiviteter på hav (cruise skibe, færger, fiskeri, containertransport, off-shore industri såsom olie og gas platforme).

Rapport fra Seas at Risk om plastik i havet

KILDE: EUNOMIA (2018) PLASTICS IN THE MARINE ENVIRONMENT.

Hvorfor er der så meget plastik i havet?

Fordi vi mennesker i rigtig mange år har haft en fest med plastik, hvor vi har produceret mange billige og stærke plastikprodukter uden rigtig at tænke over miljøkonsekvenserne i fremtiden. Tænk på hvor meget plastik, der er i de ting, du bruger hver dag: tøj og sko, mobiltelefon, legetøj, kuglepenne og emballage om mange af de varer, man handler ind i supermarkedet.

Plastik er på mange måder et ekstremt solidt og brugbart materiale. Men ofte bliver det kun brugt en gang – f.eks. ved emballage, plastikposer og engangskopper, hvorefter en del ryger ud i naturen – det sker både i Danmark og i mange andre lande.

Hvorfor bliver plastik ikke bare nedbrudt?

Plastik er lavet af det stof, som hedder polymerer. Olie kan omdannes til plastpolymerer, hvorefter man kan tilsætte en række stoffer, herunder blødgørende phthalater og solfiltre, som gør, at plastikken bliver meget solid.

De forskellige plastiktyper, der laves ud fra plastpolymerer, har forskellige egenskaber, der nedbrydes forskelligt fra materiale til materiale. Fælles for plastiktyperne er, at sollys og fysisk kraft kan nedbryde plastikken til mikroplastik.

I havet nedbryder sol og bølger større stykker plastik til mikroplastik, men det forsvinder ikke helt. Vi skal derfor altid være meget forsigtige med at smide plastikaffald og ikke efterlade et eneste stykke plastik i havet eller naturen.

Se video om sådan laver man plastik:
Hvad er mikroplastik fortalt på under et minut:

Hvilke lande udleder mest plastik i havet?

Omkring 60% af plastik i havet kommer fra Kina, Indonesien, Filippinerne, Thailand og Vietnam. Grunden til netop disse landes høje plastikforurening er, at det er lande, som oplever en økonomisk vækst. Det betyder, at indbyggerne køber flere varer. Det sker, uden at landene har effektive systemer, der kan håndtere affaldet. I stedet er det naturen (ofte floder og andre vandløb), der bliver brugt som ”skraldespande”, da der ikke rigtig findes andre muligheder.

Det er dog også vigtigt at huske på at de lande, hvor man ser meget plastikforurening ofte også er de lande som producerer de mange varer, som vi i Vesten overforbruger uden særlig omtanke for konsekvenserne.

Hvad er kilderne til mikroplastik?

Mikroplastik kommer fra flere forskellige steder. Det kommer fra slid af produkter såsom karklude, plastik svampe, bildæk og tøjvask med syntetiske stoffer i. Det kommer også fra større stykker plastik, der ligger i naturen og langsomt nedbrydes til mindre og mindre stykker, f.eks. pga bølger og sollyset. Det kan komme fra f.eks. skrubbecremer, hvor plastik i mikrostørrelse bliver tilført produktet. Og så kan det komme fra industrien, der spilder de små plastik pellets, der bruges til at lave plastik af.

Det meste mikroplast ender ude i naturen og i havet, fordi det skylles ud via afløb eller med regnvand ud i vandløbene.

Er plastikforurening overhovedet et problem i Danmark?

Danmark er det land i Europa, der genererer mest affald pr. indbygger. På trods af, at vi i Danmark har et veludviklet affaldssystem, hvor skraldemænd indsamler skrald og kører det til for eksempel forbrændingsanlæg, så ser vi stadig rigtig meget plastikforurening rundt omkring i den danske natur. Se selv på billederne nedenfor.

Danmark har investeret en masse penge i affaldsforbrænding, hvor vi brænder vores skrald og laver det om til el og fjernvarme. I Plastic Change mener vi, at det er en dårlig løsning, fordi plastik er et værdifuldt materiale, hvis vi håndterer det rigtigt. Vi har i Danmark et ansvar for at mindske vores forbrug af plastik. Samtidig kan vi i Danmark blive endnu bedre til at genanvende plastik – i stedet for, som vi gør nu, at eksportere det til lande som Tyskland, der så genanvender det for os.

Hvad er Bisphenol A i plastik, og hvorfor skal man undgå det?

2. OM KONSEKVENSER

2a… for dyr

Hvordan påvirker plastik dyrelivet?

Plastik udgør en stor trussel for mange dyrearter. Mange dyr forveksler plastikstykker med mad, og de spiser dermed plastik (både større og mindre stykker, alt efter dyrets størrelse). Da det ikke optages som normalt føde i dyrets mave, gør det at dyret ikke kan spise rigtig føde og derfor ofte ender med at dø af sult. Andre dyr dør, fordi de bliver viklet ind i plastik og ikke kan komme fri. Herudover, har forskere fundet ud af at plastik, som er optaget af blåmuslinger, skader muslingens evne til at reproducere sig.

Hvor mange dyr dør hvert år af plastikforurening?

Det er umuligt at vide præcist hvor mange dyr, der dør af plastikforurening. Men flere undersøgelser viser, at forureningen har store konsekvenser for dyrelivet. F.eks. har en nylig undersøgelse fra University of Essex og Plymouth Marine Laboratory fundet plastik i 102 ud af 102 havskildpadder fra hhv. Atlanterhavet, Middelhavet og Stillehavet.

Her er et ark (på engelsk) der giver nogle tal på hvordan plastik påvirker dyr: FN fakta-ark om dyr og plastik 

Gør plastik også skade, når det ender på havbunden?

Forskere mener, at 80% af den plastik, der udledes til vandmiljøet, ender på havbunden, hvor det potentielt udgør en trussel med linje med det plastik, der ligger i vandoverfladen. Plastik nedbrydes  med tiden til mikroplastik. Forskerne ved endnu ikke nok om, hvorvidt den opløste plastik stiger op til vandoverfladen igen eller bliver på havbunden. Organismer på bunden af havet lever på og af plastik og filtrerer den nedbrudte plastik. På den måde finder plastikpartikler vej ind i fødekæden. Det er dog et område, der kalder på yderligere forskning. Ude af øje er ikke ude af sind.

2b. … for mennesker

Hvordan påvirker plastikforureningen vores mad fra havet?

Vi ved, at plastik spises af forskellige fiskearter, og også af fiskearter som vi mennesker spiser (f.eks. sild). Når fisk spiser plastikstykker, sker der nogle processer i fiskens mave, som gør at nogle af de kemikalier der findes i plastik ”overføres” til fiskens væv. Når vi spiser fisken bliver disse kemikalier derfor overført videre til os. Om kemikalierne derefter spredes rundt via vores blodomløb og væv, er der ikke så meget forskning om endnu.

Hvad betyder det for menneskers sundhed, at der er så meget plastik i havet? Hvad gør plastik ved os? Er det farligt for vores helbred?

Vi ved, at mennesker, pga. den omfattende plastikforurening, indtager plastik gennem luftforurening og noget af vores mad. Men forskerne ved endnu ikke ret meget om, hvilke fysiske og sundhedsmæssige konsekvenser plastik i kroppen har for mennesket. Det skyldes primært, at det er enormt svært at forske i, fordi man skal kontrollere for så mange andre ting (vi bliver konstant udsat for diverse kemikalier osv. i løbet af vores hverdag fra mange forskellige kilder). I januar 2019 udkom en rapport fra CIEL om plastik og menneskers helbred, der anslår at plastik er skadeligt for os helt fra udvinding af olien, til affaldshåndtering.

Men dyreforsøg har vist, at plastik forårsager en nedsat formeringsevne i f.eks. blåmuslinger, og derfor mener vi, at man bør arbejde ud fra forsigtighedsprincippet – dvs. at vi skal være varsomme med at bruge plastik alle mulige steder, indtil at forskning kan bevise, at det ikke er skadeligt.

2c. … for klima

Hvordan hænger plastik sammen med klimaudfordringen?

Plastik er forbundet til klimaudfordringerne i alle led: fra udvinding af olie og gas til plastik, i produktionsfasen og til bortskaffelsen. Desuden bliver der udledt CO2, når plastik nedbrydes i naturen ved solens stråler. Plastik udgør på nuværende tidspunkt hele 6% af det globale olieforbrug af råolie-udvinding, og det svarer til flysektorens forbrug globalt. Det tal medregner ikke den olie, der efterfølgende bruges til transport, forarbejdning, håndtering mv.

3. HVEM HAR ANSVARET?

Hvor stor en rolle har producenterne af plastikprodukter, og hvad kan de gøre?

Virksomheder, der laver plastikprodukter har en stor og vigtig rolle og et ansvar for at forhindre plastikspild. De kan f.eks. lave produkter, der er nemmere at sortere og genanvende, så vi forbrugere ikke skal være ansvarlig for at skille de forskellige plastiktyper i ét produkt fra hinanden, for at de kan genanvendes.

Hvad gøres der politisk?

I december 2018 godkendte EU en plastikstrategi, som blandt andet forbyder f.eks. plastikbestik og plastiktallerkner, vatpinde af plastik og ballonpinde. Strategien har også fokus på, at plastikprodukter skal designes bedre, og at vi skal genbruge 90% af alle flasker, kopper og glas.

Danmark fulgte trop med en national plasthandlingsplan med en række gode bud på, hvordan Danmark kan være med til at mindske plastikforurening. Dog har Plastic Change sammen med flere andre miljøorganisationer kritiseret denne handleplan for at mangle konkrete mål for en del af initiativerne, og at der slet ikke er afsat nok penge til at nå i mål med indsatserne.

Læs mere om vores politiske arbejde.

Hvem har ansvaret for plastikforureningen? og hvorfor?

Alle i samfundet bærer et ansvar. Plastikforurening er et resultat af vores samfunds brug-og-smid-væk kultur. Producenter og industrien har forsynet forbrugere med plastikprodukter som kan tilfredsstille øjeblikkets behov (i stedet for at tænke smart produktdesign), uden at politikerne har sat nogle rammer for, eller krav til, hvordan disse produkter fremstilles og hvordan de skal skilles af med igen.

4. LØSNINGER

4a. Hvad kan jeg gøre?

Hvad kan man selv gøre som individ for at mindske plastikforureningen?

Man kan lave mange ændringer i sin hverdag, som kan være med til at mindske plastikforurening. Vi skal først og fremmest bruge mindre plastik – og det gælder både dem, der producerer og sælger produkter, og alle dem der bruger produkterne i deres hverdag.

Vi har f.eks. disse 7 gode råd som du selv kan følge og dele med andre:

7 gode råd til mod plastikspild

Derudover kan man sørge for aldrig at smide noget ud i naturen men altid i skraldespanden.

Herudover kan man skabe forandring ved at snakke om plastik og plastikforurening med sin omgangskreds – fortæl om og diskutér emnet, vis billeder, artikler, og film om emnet – for at få folk i din omgangskreds til også at interessere sig for emnet, eller blive opmærksomme på det.

Hvad kan Danmark gøre for at mindske plastikforurening i havene?

Danmark kan blive meget bedre til at udnytte den værdi, som plastik også har. I stedet for at en stor del plastik bliver brændt af, skal vi blive meget bedre til at genanvende det, og vi skal skabe produkter, som lettere kan bruges igen. Det plastik, der kommer ud, skal tilbage i et system, hvor det genbruges eller genanvendes. Plastik skal indgå i det, der hedder en cirkulær økonomi.

Danmark bør tage en førerrolle inden for udvikling af bedre teknologi, til at skabe en meget bedre genanvendelse af plastik, og vi kan implementere krav til reduktion af plastik i alle led af plastikkens rejse. Løsninger bør forankres i lovgivning (f.eks. via skatter, reguleringer af udledning fra produktion, forbud af bestemte typer/produkter, kvalitetskrav, osv.).

Hvad kan vi bruge den spildte plastik til?

Forskellige aktører som arbejder på, hvordan man kan bruge indsamlet plastik (f.eks. fra havet) til at lave nye plastikprodukter. Men det er svært at udnytte plastik indsamlet fra havet, fordi det ofte er meget snavset og består af mange forskellige plastiktyper.

Et eksempel på hvad man kan bruge plastik affald til, kan du se/læse mere om her.

4b. Alternativer

Er der et andet produkt man kan bruge i stedet for plastik?

Plastik er et fantastisk godt produkt på rigtig mange måder, men det er ikke altid det bedste materiale at bruge – eller nogle gange behøver man slet ikke bruge noget alternativ. Som en tommelfingerregel siger vi, at vi skal undgå engangsplastik, fordi det betyder, at man kun kan bruge det én gang.

Alternativer til plastik kan være bambus, glas, stof eller metal, men solidt plastik af god kvalitet kan også være det rigtige  – fordi, kan man bruge det mange gange. Et eksempel på det er tykke plastikposer til indkøb, som holder i mange år.

Kan vi ikke bare bruge bio- og bionedbrydeligt plastik i stedet for?

Der findes andre materialer, som kan erstatte plastik i nogle produkttyper. Af disse, skelner man mellem bioplastik og bionedbrydeligt plastik. Det er vigtigt at huske på, at disse er to forskellige ting:

  • Bioplastik er fremstillet af kulstof fra plantemateriale. Men den kemiske struktur er magen til den i normalt plastik, og bioplastik nedbrydes derfor ikke i naturen. Denne type kan dog  genanvendes.
  • Bionedbrydeligt plastik kan være fremstillet af kulstof fra fossile brændstoffer eller biomasse, og det har en kemisk struktur, der er anderledes end bioplastik og almindeligt plastik. Materialet kan nedbrydes, men der skal bestemte bakterier og temperaturer til for at det sker.  Denne type kan ikke genanvendes. Derfor anbefaler vi ikke denne type plastik.

Se dette link for yderligere info om plastiktyper.

4c. … Oprydning

Hvorfor rydder vi ikke bare hele havet op?

Plastik findes i stort set alle lag i vandsøjlen i havet – og omkring 95% findes faktisk på havbunden. Nogle steder er havbunden over 10 km. dyb, så det er rigtig svært at komme så langt ned. Hvis plastikken ligger i havet i lang tid, bliver det langsomt nedbrudt af solens UV-stråler og kraftige bølgestrømme, og det bliver omdannet til mikroplastik. De næsten mikroskopiske størrelser gør, at det umiddelbart er umuligt at filtrere fra, uden at det ikke også vil påvirke forskellige havorganismer og små dyr, der er vigtige for vores havmiljø.

De kraftige havstrømme og vinde ude på det åbne hav gør det svært for selv kompliceret teknologi at rydde op. Forholdene betyder, at de forskellige redskaber højst sandsynligt hurtigt vil gå i stykker eller have brug for at blive repareret ofte.

https://www.youtube.com/watch?v=T6mUfvJUdwI

Hvad gøres der for at mindske udledning plastik i havet og for at fjerne det?

Der er allerede gang i initiativer og metoder, som f.eks. hollandske ‘The Ocean Cleanup’ og andre ”støvsugnings”-metoder, hvor man arbejder med at fjerne den plastik, som allerede er i havet. Dog kan det diskuteres hvor effektive/holdbare disse oprydningsmetoder er, og om det overhovedet er noget man bør bruge så meget tid og penge på

I Plastic Change mener vi, at man bør fokusere på at løse problemet på land, inden plastikken ender i naturen og i havet. Det gør vi ved at genbruge og genanvende plastik og gå uden om engangsplastikprodukter som for eksempel sugerør, bestik og kopper.

5. OM PLASTIC CHANGE

Hvorfor en dansk miljøorganisation, der kun arbejder med plastik?

Plastic Change er en dansk baseret organisation med et globalt udsyn. Kun ved at søge internationalt samarbejde kan vi løse problemet med plastik i naturen. Problemet med plastik i naturen er så akut og stort, at det kræver en fokuseret indsats og et internationalt samarbejde, hvis der skal opnås et paradigmeskift. Vi tror på at ved at holde fokus på dette ene store miljøproblem, får vi større gennemslagskraft over for politikerne og erhvervslivet.

Hvad er jeres løsninger på at bekæmpe plastikforurening?

Løsningen skal findes på land, for  hvis vi vil knække plastikkurven, så må vi mindske udledningen af plastik i stedet for at satse på at rydde op i havene. Løsningerne findes både i form af politisk handling (f.eks. lovgivning om bestemte typer og produkter af plastik), handling fra industrien (f.eks. ved at skabe plastikprodukter, der lettere kan genanvendes, og altså ikke er lavet af flere forskellige typer plastik), og via formidling, hvor vi fortæller forbrugerne om plastikforurening og dets konsekvenser, og hvad man selv kan gøre for at mindske plastikforurening.

Overordnet bør vi bruge langt mindre plastik og dermed arbejde på reduktion i de forskellige led af plastikkens rejse.

Laver I undersøgelser? Hvad har I fundet ud af?

Vi bidrager med forskningsdata fra forskellige projekter og fra vores ekspeditioner. Se blandt andet video om Plastfri Roskilde Fjord eller se link om hvordan vi forsker i plastiksupperne.

https://www.youtube.com/watch?v=CPktRAdAAOU&t=3s

Hvordan kommer i ud med jeres budskab? Hvilke midler bruger i?

Det gør vi bl.a. via undervisningsmateriale til skoleklasser, foredrag, ved at være til stede på mange forskellige arrangementer (hvor vi gode samtaler med folk), via sociale medier, og projekter.

Hvad er jeres holdning til plastik?

Vi tror ikke, at man skal holde fuldstændig op med at bruge plastik, da det nogle steder er et rigtig godt og brugbart produkt. Men vi skal have et meget mere miljøvenligt forhold til plastik – vi skal bruge meget mindre og helst undgå unødvendigt plastik som f.eks. engangsplastikprodukter (reduktion og genbrug). Herudover bør vi blive meget bedre til at genbruge plastik, og altså udnytte den værdi det har.